Har baby grønne bleer?

Mange af os har prøvet det: At få en grøn overraskelse, når baby skal have ren ble.

Det kan se lidt chokerende ud – endda lidt skræmmende, hvis det er første gang, det sker –  men der sjældent grund til bekymring, hvis du oplever et par enkelte bleer med grøn afføring.

Oplever du derimod, at det forekommer regelmæssigt (eller måske endda hele tiden) kan det være en god idé at kigge på eventuelle årsager:

Hvad mor spiser – Modermælken afspejler mors kost. Spiser du derfor mange grønne grøntsager, og grøn mad i det hele taget, kan det påvirke farven på babys afføring. Ligeledes kan visse typer medicin faktisk.

En ivrig produktion – Grøn afføring er et af de klassiske kendetegn, hvis mor har en del mere mælk, end barnet har behov for. Med andre ord, hvis hun decideret overproducerer. I sådan et tilfælde vil barnet få så meget af brystets forreste og meget laktoseholdige mælk indenbords, at det kan virke overvældende for babys tarme og dermed give grøn afføring. Ofte vil afføringen i tilfælde af overproduktion ligeledes være eksplosiv og vandet.

En forkølelsesramt baby Modermælk er fyldt med alskens ting, der er guld for et nyt, umodent immunforsvar. Men helt skærme for virus og forkølelse, kan den ikke. Er din baby blevet ramt, er det helt normalt, at afføringen ændrer farve til grønlig.

Intolerance & allergi Som nævnt i første punkt afspejles mors kost i modermælken. Grøn, slimet afføring kan være et tegn på, at noget af mors kost ikke rigtig er kompatibelt med babys system. Ofte vil der i sådanne tilfælde være allergi i familien, og der optræder andre symptomer, såsom eksem og luftvejsproblemer.

Mistænker du overproduktion? Få mere information her: http://www.ammenet.dk/wiki/overproduktion

Yderligere information om allergi og intolerancer kan findes her:

http://kellymom.com/health/baby-health/food-sensitivity/