Om La Leche League

La Leche League er en international non-profit og non-sekterisk organisation, dedikeret til at formidle uddannelse, information, mor-til-mor støtte og opmuntring til familier, der gerne vil amme.

Frivillige Leaders, godkendte af La Leche League International, har personlig erfaring med amning og er blevet uddannet og officielt godkendte af La Leche League International til at hjælpe familier med amning. Leaders er bekendt med forskning og opdateret viden om amning. Vi tilbyder praktisk information og støtte til ammende via telefonhjælp, møder samt gruppe-biblioteker med bøger om fødsel, amning og relaterede forældreskabs-emner. Alle med interesse i amning er velkomne til møder, eller til at kontakte Leaders telefonisk eller via email for at få hjælp til amning.

La Leche League Ledere har støttet familier og deres valg af amning siden 1956 og har vokset sig fra 7 kvinders lokale hjælp til en international organisation med afdelinger i 65 lande. La Leche League Danmark er nystartet i 2012, men Leaders i Danmark har imellem sig flere års erfaring med Leader-virket samt mange års erfaring med amning.

Vores mission er at hjælpe familier over hele verden med at amme, gennem støtte fra andre forældre, opmuntring, information og uddannelse, og at arbejde for en bedre forståelse af amning som et vigtigt element i en sund udvikling af baby og forældre.

La Leche Leagues Filosofi

Filosofien bag La Leche League deles af Leaders over hele verden. Selvom mange, som kommer til møder og ringer til deres lokale Leaders for at få hjælp og støtte, deler denne filosofi, vil vi gerne understrege at La Leche League møder og hjælp er for alle, uanset deres personlige filosofi. I punkt 8 har vi i Danmark valgt at ændret “far” til “partner” i overensstemmelse med den nyeste udgave af The Womanly Art of Breastfeeding.

De idealer og principper omkring moderskab, som udgør fundamentet i LLLs holdninger, uddybes i The Womanly Art of Breastfeeding – den mest omfattende håndbog om amning og forældreskab, der nogensinde er udgivet. Den har formidlet svar på spørgsmål om alle aspekter af amning til 3 generationer af forældre.

Du kan finde mere information på engelsk om La Leche League på La Leche League International’s hjemmeside.

Den grundlæggende filosofi bag La Leche League opsummeres i følgende udsagn:

 

  • Moderskab via amning er den mest naturlige og effektive måde at forstå og opfylde barnets behov.
  • Mor og baby har behov for at være sammen tidligt og ofte for at etablere et tilfredsstillende forhold og en tilstrækkelig mælkeproduktion.
  • I de tidlige år har barnet et intenst behov for at være sammen med sin mor, som er så grundlæggende som hans behov for mad.
  • Modermælk er den naturlige mad for babyer, som unikt tilpasser sig deres skiftende behov.
  • For det sunde barn født til tiden er modermælk den eneste nødvendige ernæring, indtil barnet begynder at vise tegn på at have behov for fast føde, omkring midten af det første år efter fødslen.
  • Ideelt vil amningen fortsætte indtil barnet er vokset fra behovet.
  • Vågen og aktiv deltagelse fra moren ved fødslen er en stor hjælp til at få amningen godt i gang.
  • Amning styrkes og det ammende par (mor og barn) hjælpes af den kærlige støtte, hjælp og omsorg fra morens partner. Partnerens unikke forhold til sit barn er en vigtig del af et barns udvikling fra tidlig spædbarnstid.
  • God ernæring betyder at spise en velafbalanceret og varieret kost, bestående af fødevarer i en tilstand så tæt på deres naturlige som muligt.
  • Fra spædbarnstiden og frem har børn brug for kærlig vejledning, som afspejler accept af deres evner og hensyn til deres følelser.

About La Leche League

Please see the website of La Leche League International for a wealth of information about the purpose and history of LLL in English and other languages. You will find information about the philosophy of LLL here.