Hvad kræver det at blive Leader?

Forudsætningerne kan inddeles i 4 grupper:

Personlig ammeerfaring

  • Har ammet mindst 9 mdr. ved ansøgningsstart.
  • Har fuldammet til der var behov for supplerende ernæring (omkring 6 mdr.)
  • Hvis baby er fravænnet: har ammet mindst 1 år, og fravænningen blev udført med respekt for babys behov.Note: Der kan tages særlige hensyn til den forælder, hvis personlige amme-erfaring er udenfor det normale.

Forældreskabs-erfaring

  • Ser amning som den optimale måde at ernære, drage omsorg for og trøste sin baby.
  • Anerkender, forstår og responderer på babys behov for sin tilstedeværelse såvel som for sin mælk.
  • Håndterer al adskillelse fra baby med omsorg, forståelse og respekt for babys behov.

Organisations-erfaring

  • Er medlem af LLL DK.
  • Støtter op omkring LLL’s formål og filosofi.
  • Har evt. deltaget i møder (hvor det er muligt) og vist engagement i LLL.
  • Ejer og har læst The Womanly Art of Breastfeeding, som er den primære ressource for LLL Leaders.
  • Har en anbefaling fra en Leader (fås efter en indledende samtale).

Personlige træk

  • Taler og læser dansk og/eller engelsk godt nok til at kunne gennemføre uddannelsen samt varetage sine forpligtelser som Leader. Undtagelser for andre sprog kan gives.
  • Har en accepterende og respektfuld attitude overfor andre.
  • Udviser varme og empati overfor andre.
  • Demonstrerer eller er villig til at udvikle effektive kommunikations-evner.

    Kan man godt blive Leader, selvom man ikke går hjemme?

    Ja, det kan man bestemt! De fleste danske kvinder vender tilbage til arbejdsmarkedet eller studie efter endt barsel, og det er ingen hindring for at blive Leader. Pointen med overvejelserne omkring sit samvær med baby er ikke at signalere, at man skal være til stede 24 timer i døgnet, men at vise, at LLL tillægger det stor betydning, at man er til stede med sit barn så meget som muligt. Har man fx oplevet mange frivillige adskillelser fra en meget tidlig alder, vil LLL stille spørgsmål til dette for at afklare, om den pågældende forælder forstår værdien af samværet i de første år af barnets liv.

     

    Hvorfor skal alle Leaders kunne genkende filosofien i deres eget liv?

    Det var væsentligt for de 7 amerikanske mødre, der grundlagde LLL, at man skulle møde den samme tilgang til amning og forældreskab hos en Leader, uanset hvor man opsøgte en. Derfor valgte de at nedfælde deres tanker i de 10 koncepter, som er essensen af LLL. Det er vigtigt at påpege, at alle kan få hjælp hos LLL, uanset om de er enige med filosofien eller ej – men for Leaders er det et krav, at man kan se den afspejlet i ens eget forældreskab.

    Kan jeg bruge det i mit professionelle liv?

    Hvis du er doula, jordemoder eller sygeplejerske tænker du måske, at du i dit arbejsliv kunne have glæde af mere viden om amning. Det er også altid en god ting at vide mere 🙂 Men hvis du er privatpraktiserende, er det ikke muligt på baggrund af uddannelsen hos LLL at tilbyde ammevejledning mod betaling. Hvis du ønsker dette, kan du i stedet tage en professionel uddannelse, fx Certified Breastfeeding Specialist, Clinical Lactation Educator eller en af de mange andre certificeringer. De kan findes i online udgave mange steder. 

    Jeg vil gerne være IBCLC (professionel certificeret ammekonsulent) – kan jeg bruge LLL til at få min kliniske erfaring?

    Ja, det kan du. Når man er aktiv Leader, får man per år 500 af de 1000 timers klinisk erfaring, man skal bruge til Pathway 1 mod IBCLC certificeringen.

    Mange IBCLC’er er også Leaders. Det er LLL, der i sin tid stod bag udviklingen af certificeringen 🙂

    Det vigtige at huske på er, at man forpligter sig til frivilligt arbejde. Vi bruger meget tid på uddannelse og støtte til Leaders, og derfor ser vi også gerne, at man ikke udelukkende bruger arbejdet som et trappetrin til andre muligheder. Hvis man brænder for både det frivillige og det professionelle, er LLL naturligvis en oplagt mulighed.

    Hvad koster det?

    For at kunne blive Leader, skal man være medlem af LLL DK, hvilket for nuværende koster 150 kr. om året. Man skal også eje og have læst bogen The Womanly Art of Breastfeeding. Ud over dette betaler man et gebyr på 10 euro pt. for at starte ansøgningen. Når man bliver akkrediteret, betales et lignende gebyr i “Leader dues” årligt. Dette gebyr bruges til forsikring.

    Hvorfor skal det koste penge at være frivillig?

    Det koster penge, fordi LLL er helt afhængig af midler fra medlemskaber og gaver. Vi har alle selv betalt disse gebyrer og håber, du oplever dem som rimelige. Hvis du ikke har mulighed for at betale, men gerne vil tage uddannelsen, kan du tale med en Leader om dine muligheder.

    Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen?

    Det første skridt er grundigt at overveje, om man a) kan stå inde forLLL’s filosofi og genkende den i sit eget liv, og b) har tiden til at være frivillig. Dernæst skal man have en samtale med en Leader, som skal afdække om man er parat og “et godt match” med LLL. Hvis ikke man føler, at man kan stå inde for LLL’s filosofi, eller at man ikke kan genkende den i sit eget liv, er der andre muligheder! Mange venter til senere, hvis de kan se, at filosofien ikke umiddelbart kan genkendes i deres eget forældreskab – det kan den ofte med næste barn, hvis man først nu har opdaget denne tilgang. Og ellers kan man støtte LLL og amning på mange andre måder end som Leader – det kan man få en snak med en Leader om.

    Hvordan foregår det?

    Uddannelsen består af læsning, opgaver og samtaler med en Leader. Disse kan foregå via Skype, ansigt til ansigt, eller som mailudveksling, hvis dette passer en bedre.

    Hvor meget tid skal jeg bruge?

    Uddannelsen kan tage fra 6 mdr til 2 år, afhængigt af hvor meget tid, du har til at arbejde med stoffet. Vi vil anbefale, at man sigter efter ca. 12 mdr. for de flestes vedkommende. Efter akkrediteringen som Leader vil tidsforbruget kunne variere, afhængigt af efterspørgslen på hjælp. De fleste Leaders holder møder en gang om måneden, og besvarer telefonopkald og emails flere gange ugentligt.

    Thinking about Leadership??

    Read more here: Thinking about Leadership – and contact us to hear more.