Få flotte bordben til dine plankeborde
I dag vinder plankeborde hjerter hos mange. Det er ikke så underligt, for det er også et virkelig flot bord at få ind i hjemmet. Der er bare noget fedt ved, at man kan se, hvad møblet er lavet ud af. Hvis du også er gør-det-selv-typen, og du gerne selv vil samle dit plankebord, så kan du vælge at pryde det med nogle flotte bordben.
Et stort udvalg er bordben
Du kan finde et stort udvalg af bordben, så du kan skabe lige dét bord, du drømmer om. Du behøves faktisk langt fra at være den store gør-det-selv-mand, før du kan finde ud af at sætte bordben på et plankebord. Du kan både vælge bordben i træ, metal, som krydsstel – og meget mere. Det er sådan set bare op til dig at finde ud af, hvad der passer til din personlige stil. Det kan være smart at få bordben, der er pulverlakerede, da disse er meget slidstærke og kan holde i mange år. Derudover giver pulverlakeringen også en meget flot og ensartet overflade. Derudover kan det være smart at huske at tænke på sit gulv og derfor vælge nogle bordben med filtpuder under, så gulvet ikke bliver ridset, hvis man kommer til at skubbe til bordet eller skal flytte det.
Bordben til dit sofabord
Men det er ikke kun til dit spisebord, du kan vælge at købe bordben. Du kan også selv samle dit sofabord og finde flotte bordben, der giver det et unikt design. Du kan også vælge at bruge den samme type bordben til både sofa- og spisebord. Det kan skabe en god harmoni i hjemmet, og man kan se, at det hele hænger sammen.
Sådan sætter du bordben på
Men hvordan sætter man så bordben på en bordplade? Det kan særligt være udfordrende ved plankeborde, fordi man kan risikere, at man skal sætte et bordben lige der, hvor der er en revne. Derfor er det heldigt, at man kan få bordben, der er udstyret med en monteringsplade, så du kan sætte bordben på, uanset hvordan bordpladen ser ud, og hvilke revner den har. Du skal også være meget opmærksom på at bruge de rigtige skruer. Hvis du vælger nogle, der er for korte, så kan det betyde, at bordbenene ikke sidder særlig godt fast på bordpladen. Hvis du derimod vælger nogle, der er alt for lange, så risikerer du, at skruen går lige igennem bordpladen.
Vedligeholdelse af bordben
Medmindre du stiller dit bord ude i haven, hvor vejret kan være hårdt mod det, så kræver bordben og pulverlakering ikke særlig meget vedligeholdelse. Det er som sagt et slidstærkt materiale, så du vil typisk bare skulle tørre det over med en fugtig klud for at holde det pænt nogle gange. Hvis du spilder noget på bordbenet, så er det altid en god idé at tørre det af med det samme. På den måde er du sikker på, at der ikke kommer trælse pletter på stellet. Ellers er der ikke så meget andet at gøre.