Forny dit hjem med klæbefolie
Er køkkenlågerne blevet kedelige at kigge på, eller savner du lidt ekstra farver i dit hjem? Med klæbefolie kan du hurtigt og enkelt give dit hjem en overhaling på en billig og let måde. Det klistrer nemlig af sig selv, er let at sætte op og lige så nemt at fjerne, hvis du bliver træt af de stribede døre eller marmorbordpladen.
Hvilke former for klæbefolie findes der?
Som udgangspunkt består klæbefolie blot af en folie, der har en selvklæbende bagside. Selve folien er enten uigennemsigtig eller transparent med en matterende effekt.
Folien kommer i alt fra spændende træstrukturer til vilde og farverige mønstre. Der findes klæbefolie i mange forskellige udgaver blandt andet:
- Sjove og flotte mønstre
- Matterede udgaver til vinduer
- Smarte tavlefolier
- Spejlfolier med reflekterende overflade
Det er derfor helt op til dig, hvor dig, hvordan du ønsker at give dit hjem et ekstra pift af farve eller mønster.
Hvor kan jeg bruge klæbefolie?
Du kan bruge den selvklæbende folie på stort set alle plane overflader af inventar, vinduer og møbler. Klæbefolien gør det let at skifte ud i din indretning, da du ikke skal bruge andet end selve folien, hvis du ønsker at forny dit hjem. Når du igen trænger til fornyelse, er folien let at fjerne igen og efterlader ingen blivende mærker.
Folie er billigt at købe sammenlignet med at skifte alle møblerne ud eller få sat nye døre i. Derfor er det en let måde at forny hjemmet, hvis du vil sætte dit personlige præg på det.
Afdækning af vinduer
Har du stuevinduer direkte ud til en befærdet vej og ønsker dig lidt ekstra privatliv, er klæbefolie en smart løsning. Du kan nemlig få matterende udgaver, der beskytter dig mod nysgerrige øjne. Disse folier er også oplagte på badeværelsesvinduer, der ikke i forvejen er matterede.
Folierne er lette at sætte op på vinduet, og de kan let fjernes igen, hvis du eksempelvis bor til leje og skal levere lejligheden tilbage, som da du overtog den.
Få ekstra brug af sjove tavlefolier
Det har gennem de seneste år været supermoderne at bruge tavlemaling på væggene, så man kan skrive beskeder, huskelister og vigtige ting direkte på væggen. I mange lejelejligheder er det enten ikke tilladt eller dyrt, hvis du selv vil male. Her kan selvklæbende folie være en smart løsning, da det nemt og enkelt fjernes, når du flytter fra lejligheden.
Du kan få udgaver med en overflade lig den klassiske sorte tavle eller det mere moderne whiteboard. Det er både oplagt i køkkenet til de vigtige beskeder og til børneværelset, hvor det giver børnene mulighed for at være ekstra kreative.
Derfor er klæbefolie genialt
Der er mange fordele ved at vælge klæbefolie, når du ønsker fornyelse af hjemmet:
- Det er en billig løsning med stor effekt
- Du har utallige muligheder
- Folien er let at sætte op
- Du kan altid fjerne folien igen
Derfor skal du bare kaste dig ud i brug af de mange udgaver af selvklæbende folie, hvis du ønsker fornyelse af dit hjem og inventar.