Udsmyk dit hjem med en glasmontre
Hvis du kan lide indretning, så leder du måske også ofte efter spændende tendenser, du selv kan bruge i dit hjem? I denne artikel skal det handle om glasmontre, og hvordan man kan indrette med dem i sit hjem. Læs med, og bliv klogere på det.
Til udstilling af piber eller andre samleobjekter
Du kan f.eks. bruge glasmontre, hvis du har en samling af piber, du gerne vil vise frem. Det gælder desuden også samlinger af f.eks. mønter, kapsler eller andre samleobjekter. Der er mange, der er stolt af deres kollektion af samleobjekter, og mange samleobjekter fortjener at få en flot plads i hjemmet. Det er en skam, hvis man har en stor kollektion af noget, som bare er gemt væk i en kasse under sengen eller lignende. Man skal være stolt af sin hobby, og det er noget, man skal have lyst til at vise frem. Ellers kan man jo spørge sig selv, hvorfor man overhovedet vælger at samle på det?
Til stellet
Hvis du har arvet et flot spisestel af dine bedsteforældre, så er en glasmontre et perfekt sted at udstille det. Der er meget stel, der er så flot, at det fortjener en udstilling i hjemmet. Det er da en skam, hvis det kun er fremme, når du spiser med det eller har gæster på besøg. Du kan lige så godt bruge det som pynt i stedet for at købe andet pynt, du skal til at bruge penge på. Det kan også være, du har købt en masse flot stel fra Royal Copenhagen eller et andet fint mærke, som du gerne vil vise frem. Det er trods alt noget, man har brugt mange penge på, så hvorfor ikke vælge også at vise det frem?
Til håndklæder
En glasmontre kan også være flot i badeværelset, hvor det kan være rum for håndklæder. Det giver badeværelset lidt en spa-agtigt følelse, og det er da ikke noget, man kan klage over. En glasmontre i badeværelset passer godt ind til den enkelte stil, hvor man godt kan lide lette møbler. Møblet kan med fordel bruges i både større og mindre badeværelser.
Til den minimalistiske indretning
En glasmontre passer også godt ind til den minimalistiske indretning. Et hjem, hvor man godt kan lide rene linjer, og hvor et møbel som en glasmontre ville være det perfekte match. Hvis du kan lide minimalistisk indretning, så skal du klart overveje at investere i en glasmontre.
Husk at gøre din glasmontre ren
Når man har en glasmontre, skal man huske at gøre den jævnligt ren. Den er jo lavet af glas, og man kan hurtigt se, hvis der lægger sig støv oven på den. Det er dog hurtigt og nemt at tage en klud og tage det værste støv af, så det er ikke noget, der kræver specielt meget arbejde fra din side af. Det er dog en skam, hvis et så flot møbel står og bliver beskidt, for det ødelægger lidt det fulde udseende af møblet. Tror du, en glasmontre er noget for dig?